Medarbejder i Novafos

Ingeniør med interesse for hydraulik og afløbsmodeller

Har du interesse for hydrauliske forhold i afløbssystemer? Kan du kvalitetssikre data, og vil du være med til at udvikle grønne og innovative løsninger på vand- og klimatilpasningsprojekter?

I Novafos er vi hverdagsmestre i at håndtere vand – rent vand i hanen, regnvand i byområder og renset spildevand til havet. Vi har mere end 300 dedikerede kolleger og ledere i vores drifts- og projektafdelinger, der sikrer, at vi løfter vores del, så samfund og miljø kan trives i harmoni. Vi søger nu en kollega, der skal udvikle og vedligeholde vores hydrauliske modeller, så Novafos kan fortsætte det vigtige arbejde med at skabe grønne løsninger for fremtidens generationer.

Overblik, udvikling og fordybelse i hydrauliske modeller

Du bliver en del af afdelingen Plan Spildevand, hvor vi er omkring 80 dedikerede kolleger, der gør os umage og har høje ambitioner. Vi vil være helt i front, når det gælder udvikling af stabile og innovative løsninger indenfor spildevand og klimatilpasning. Det er vigtigt for os at have et godt hydraulisk overblik over vores forsyningsområde, da de hydrauliske modeller spiller en stor rolle i fremtidens Novafos og danner grundlag for vores milliardinvestering i samfundets grønne omstilling.

En af dine vigtige opgaver bliver derfor at arbejde tværfagligt i krydsfeltet mellem Plan, Projekt, Drift og GIS, hvor du igangsætter målekampagner, opmålinger og opgaver, der forbedrer den enkelte models kvalitet og giver større overblik over afløbssystemets funktionalitet. Du får mange interessante snitflader og dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Være ansvarlig for en hydraulisk model i en af de ni kommuner indenfor Novafos’ forsyningsområde
  • Indgå som modelberegner og sparring om hydrauliske opgaver og udviklingsprojekter
  • Sikre et godt datagrundlag til brug i projekter, både internt og eksternt
  • Vedligeholde og forbedre den hydrauliske model og bagvedliggende database i samarbejde med Team Afløbsdata
  • Sikre en hydraulisk kvalitetssikring af interne og eksterne notater, der beskriver hydrauliske forhold i afløbssystemet eller på renseanlæggene
  • Planlægge og lede projekter som projektleder, hvis du ønsker dette.

Din baggrund 

Vi er engagerede, hjælpsomme og gode kollegaer med fokus på den faglige udvikling internt og i branchen. Vi sparrer med hinanden og vægter vidensdeling højt. Igennem den daglige dialog bliver du støttet og klædt på til dine opgaver. Derudover forestiller vi os at din kompetencerygsæk i forvejen er fyldt med:

  • En relevant videregående uddannelse f.eks. ingeniør indenfor miljø og vandhåndtering.
  • Minimum 5 års erfaring med hydrauliske beregninger, Mike Urban/Mike+ samt udarbejdelse af notater.
  • Forståelse for opbygning og vedligeholde af databaser ved brug af GIS, MOPS eller lignende.
  • Overordnet forståelse for og erfaring med hele afløbssystemet og derudover detaljeret viden om mindre delopland.
  • Forståelse for f.eks. bygværkstegninger, pumpestyringer, SRO-data og kan samarbejde med driften om dette.
  • Erfaring med håndberegninger og god hydraulisk grundforståelse.
  • Kørekort til personbil.

Plads til et liv ved siden af dit arbejde

I Novafos tror vi på at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. Vi respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø, så du også har overskud til familie og privatliv.

Derudover tilbyder vi:

  • Fleksible arbejdstider og en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen
  • Sunde ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst, som sikrer dig en fair løn og attraktiv pension
  • Støtte til din faglige udvikling gennem kurser, intern undervisning og uddannelse
  • Gode kontorfaciliteter på Blokken 9 i Birkerød
  • Kantineordning, træningscenter, massageordning, sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening og arrangementer som sommerfest, julefrokost, DHL-stafet mv.

Ring eller skriv til os

Vi glæder os til at høre fra dig og svarer gerne på de spørgsmål, du har om jobbet. Kontakt sektionsleder Jakob Badsberg Larsen på telefon 44 20 83 32 eller send dit CV og ansøgning til job@novafos.dk. Vi indkalder løbende til samtale.