Iltningstrappe

Ansøgning om fradrag for vand i produktion

Erhvervsejendomme med CVR-nummer kan få fradrag for vand, der indgår i den primære produktion eller af anden grund ikke ledes til kloaksystemet.

Virksomheden skal dokumentere, hvor stor en vandmængde den ønsker fradrag for. Når du udfylder ansøgningen her på siden, skal du derfor vedhæfte en installationstegning, der viser placeringen af virksomhedens bimåler samt et foto af målernummeret og målerstanden. Alternativt kan du vedhæfte en beregning for den vandmængde, du søger om fradrag for.

Om virksomhedens bimåler

Hvis virksomheden får vand fra Novafos, opsætter vi en bimåler på ansøgerens regning. Virksomheden skal selv sørge for, at der er gjort klar til installationen. Hvis virksomheden får vand fra et andet vandselskab, men afleder spildevand til Novafos, skal virksomheden selv stå for at købe og opsætte en bimåler.

Her kan du se, hvem der leverer vand til virksomheden.

Ansøgningsfrist

Du skal søge senest den 15. januar i året efter den afregningsperiode, du søger fradrag for. Fradraget træder først i kraft, når Novafos har godkendt fradraget.