Medarbejdere i Novafos

Praktiker med hænderne skruet rigtigt på til fysisk arbejde på vores vandværker

Trives du i en arbejdsdag med masser af frisk luft og jord under neglene? Er du mødestabil, og vil du være med til at holde vores vandværker fine og i orden?

Hos Novafos leverer vi rent og sundt drikkevand til vores 300.000 forbrugere i ni forskellige kommuner. Vi skal blandt andet sikre at vores 16 vandværker kører døgnet rundt ,og derfor har vi brug for dig, der kan løse praktiske opgaver ude i driften.  

Fysisk arbejde og sans for kvalitet

Du vil få opgaver i din dagligdag som fx vedligehold og rengøring af produktionsanlæg samt pasning af vores grønne arealer ude i det fri. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden godt i gang og er gode til at samarbejde, men det er også vigtigt, at du trives med selvstændigt arbejde og er kvalitetsbevidst, så vi trygt kan overlade opgaverne til dig.

Din baggrund er ikke afgørende for os

Vi hænger os ikke i din titel eller uddannelsesbaggrund. Det vigtigste for os er at du har gåpåmod og møder dagens opgaver med godt humør. Vi forestiller os, at din profil kan se således ud: 

  • Praktisk anlagt
  • Har måske en håndværksmæssig forståelse, men ikke et krav
  • Kørekort til kategori B og gerne B/E
  • Er helt okay med at bruge digitale værktøjer til registrering og planlægning

Vi glæder os til at byde dig velkommen

I Novafos er vi omkring 350 kolleger, der glæder sig til at tage imod dig. Dit nærmeste team består af 12 dygtige driftsmedarbejdere, og din primære base vil være på Sjælsø Vandværk i Hørsholm, hvor du skal møde mandag til fredag kl. 7-15:30 og fredag kl. 7-12. 

Hvis du har lyst, kan du løbende udvikle dig fagligt via kurser, uddannelse osv. Vores løn og arbejdsvilkår er baseret på KL-overenskomst, og vi passer godt på hinanden i Novafos – Nu vil vi også gerne passe på dig.

Ring eller skriv til os

Ring gerne til teamleder Mette Gram på 22 27 62 97 eller teamleder Morten Broe på 26 31 85 63 og fortæl lidt om, hvorfor dette job passer til dig eller send en kort ansøgning til jobopslag@novafos.dk.